Skip to main contentSkip to navigationSkip to search

NKT årsrapport 2014: Operationelt EBITDA øget med 17%

27 feb 2015 07:56 |
Annual financial report
TypeError: Cannot read properties of undefined (reading 'url')

Nasdaq Copenhagen
Nikolaj Plads 6
1007 København K

27. februar 2015
Meddelelse nr. 2

NKT årsrapport 2014: Operationelt EBITDA øget med 17% 

Koncerndirektør og CFO Michael Hedegaard Lyng siger:
- 2014 var et godt år for NKT. Resultaterne oversteg vores forventninger til året og vi forbedrede operationelt EBITDA med 17% på 1% organisk vækst. De initiativer, som vi har lanceret i vores forretningsområder i 2014, giver bonus; i NKT Cables oversteg resultatet af DRIVE programmet vores oprindelige forventninger, vækst-investeringerne i Nilfisk begynder at give resultater og stærke pengestrømme giver os mulighed for at tage yderligere del i konsolideringen af Nilfisk som markedsleder. Vi er på rette vej og med baggrund i vores klare strategiske retning vil vi fortsætte i samme spor i 2015.
 

2014 finansielle højdepunkter

  • Operationelt EBITDA steg med 17% til DKK 1.269 mio. og operationel EBITDA-margin (std. metalpriser) blev 9,6%, og dermed bedre end det udmeldte spænd på 9,0-9,5%
  • Organisk vækst blev 1%, og dermed inden for de udmeldte 0-3%, og omsætningen (std. metal-priser) blev DKK 13,180 mio. Omsætningen i markedspriser blev DKK 15,863 mio.
  • Afkast af investeret kapital (RoCE) blev forbedret med 2,7%-points til 9,4%
  • Pengestrømme fra driftsaktiviteter blev forbedret med DKK 1.038 mio.  til DKK 1.583 mio.
  • Nettorentebærende gæld blev DKK 1.035 mio. og 0.9x EBITDA, det laveste niveau siden 2007
  • Foreslået udbytte på DKK 4 pr. aktie, svarende til i alt DKK 95,7 mio. og 34% af årets resultat, som blev DKK 280 mio.  

Forventninger til 2015
In 2015 forventer NKT en konsolideret organisk vækst på op til 3% og en forbedret operationel EBITDA-margin i std. metalpriser på op til 1%-point i forhold til 9,6% realiseret i 2014. Forventningerne til operationelt EBITDA er eksklusive engangsomkostninger i niveauet DKK 120 mio. relateret til DRIVE programmet i NKT Cables. Forventningerne er uddybet i NKTs årsrapport for 2014 side 6. 

En klar strategisk retning er defineret for NKT
NKT mener fortsat, at yderligere værdiskabelse i alle forretningsområder bedst opnås under NKT’s aktive og langsigtede ejerskab. De strategiske mål, som definerer de langsigtede ambitioner, er at opnå en organisk vækst højere end markedet og RoCE på +15%. For yderligere information se NKT’s årsrapport for 2014 side 11.

Nilfisk: 6% organisk vækst og stabil operationel EBITDA-margin
Væksten var højere end de oprindeligt udmeldte 2-3% og kom primært fra de modne markeder i EMEA og Amerika, mens APAC regionen var karakteriseret ved øget konkurrence. Operationel EBITDA-margin blev 11,7% mod 11,9% i 2013, og var negativt påvirket af de investeringer, der igennem 2014 blev foretaget i en udvidet salgs- og serviceorganisation. 

NKT Cables: DRIVE effekt på DKK 169 mio. forbedrede indtjeningen
NKT Cables leverede negativ organisk vækst på 5%, hvilket var højere end den oprindelige udmelding på -2%  til -3%. Positiv vækst i Products blev opvejet af udviklingen i Projects og APAC. Operationel EBITDA-margin (std. metalpriser) steg til 8,0% og overgik dermed den oprindelige udmelding på 7,1%. Stigningen skyldes primært effekten af DRIVE med realiserede besparelser på DKK 169 mio. mod oprindeligt forventet DKK 100 mio.

Photonics Group: 9% organisk vækst og EBITDA-margin forbedret med 4,9%-points
Væksten, som kom fra alle tre segmenter, men var lavere end de oprindeligt forventede 10-20%. EBITDA steg med DKK 15 mio. til 21 mio., drevet af øget omsætning og fokus på omkostningseffektivitet.

Telekonference
NKT afholder i dag kl. 10.00 CET en telekonference for investorer og analytikere, og den kan følges på www.nkt.dk. Den tilhørende præsentation vil være tilgængelig om kort tid. For at deltage, ring ind fra:
Danmark: +45 354 45 583

UK : +44 203 194 0544
USA : +1 855 269 2604
 

Venlig hilsen
NKT Holding A/S
Michael Hedegaard Lyng
Koncerndirektør og CFO

Investor Relations: Lasse Snejbjerg, tlf. 4348 3240 

TypeError: Cannot read properties of undefined (reading 'url')