Skip to main contentSkip to navigationSkip to search

Registrering af kapitalforhøjelse på 2.437.348 aktier ved udstedelse af nye aktier gennemført

7 Oct 2016 11:32 |
Own shares
TypeError: Cannot read properties of undefined (reading 'url')

Nasdaq Copenhagen
Nikolaj Plads 6
1007 København K

7. oktober 2016
Selskabsmeddelelse nr. 50

 

MÅ IKKE UDLEVERES, OFFENTLIGGØRES ELLER DISTRIBUERES, HVERKEN HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I USA (HERUNDER I USA'S TERRITORIER OG BESIDDELSER, I NOGEN AMERIKANSK DELSTAT ELLER I DISTRICT OF COLUMBIA), CANADA, AUSTRALIEN ELLER JAPAN ELLER I NOGEN ANDEN JURISDIKTION, HVOR DETTE VILLE VÆRE ULOVLIGT. 

 

Registrering af kapitalforhøjelse på 2.437.348  aktier ved udstedelse af nye aktier gennemført

Der henvises til selskabsmeddelelse nr. 49 af 5. oktober 2016. 

NKT Holding A/S ("NKT") har i forbindelse med den rettede emission dags dato foretaget registrering hos Erhvervsstyrelsen af kapitalforhøjelsen på nominelt DKK 48.746.960 (2.437.348 aktier á nominelt DKK 20), svarende til 9,99% af aktiekapitalen før kapitalforhøjelsen. 

De nye aktier vil med virkning fra 10. oktober blive noteret under fondskode DK0010287663, som også gælder for NKTs eksisterende aktier på Nasdaq Copenhagen. 

Aktiekapitalen vil fremgå af NKTs vedtægters § 3. Vedhæftet findes de opdaterede vedtægter, der også kan læses på www.nkt.dk. 

Kontaktpersoner    
Investorer
Lasse Snejbjerg
Tlf: +45 2913 6607
    Presse
Helle Gudiksen
Tlf: +45 2349 9098

 

VIGTIG ANSVARSFRASKRIVELSE
Denne meddelelse er ikke et prospekt, og investorer bør ikke købe de heri nævnte værdipapirer alene på basis af denne meddelelse. Oplysningerne i denne meddelelse er alene baggrundsoplysninger og er ikke udtømmende eller fuldstændige. Investorer bør ikke handle i tillid til oplysningerne i denne meddelelse eller i tillid til, at oplysningerne er korrekte og fuldstændige. Oplysningerne i denne meddelelse afgives med forbehold for ændringer. Selskabet er ikke forpligtet til at opdatere denne meddelelse eller rette eventuelle fejl, og offentliggørelsen af denne meddelelse skal ikke anses for at udgøre et tilsagn fra Selskabets side om at ville fortsætte med den heri beskrevne transaktion eller proces. Denne meddelelse er ikke godkendt af nogen kompetent tilsynsmyndighed. 

Denne meddelelse udgør ikke og indgår ikke i noget tilbud om eller nogen opfordring til at sælge eller udstede - eller til at give et tilbud på at købe eller tegne - aktier eller andre værdipapirer. Meddelelsen (eller en del heraf) og det forhold, at den udsendes, bør heller ikke danne grundlag for eller udgøre en tilskyndelse til at indgå nogen kontrakt eller forpligtelse. De heri beskrevne transaktioner og offentliggørelsen af denne meddelelse og af øvrige oplysninger i forbindelse med transaktionerne kan i nogle jurisdiktioner være omfattet af lovmæssige restriktioner, og personer, som modtager denne meddelelse eller de heri nævnte dokumenter eller oplysninger, bør gøre sig bekendt med og overholde disse restriktioner. Manglende overholdelse af disse restriktioner kan udgøre en overtrædelse af værdipapirlovgivningen i de pågældende jurisdiktioner. 

Særligt udgør denne meddelelse ikke noget tilbud om eller nogen opfordring til at give et tilbud på at købe eller tegne værdipapirer for personer i USA, Australien, Canada eller Japan eller i andre jurisdiktioner, hvor et sådant tilbud eller en sådan opfordring er ulovlig. De heri nævnte værdipapirer må ikke udbydes eller sælges i USA, medmindre det sker til  "qualified institutional buyers" som defineret i Rule 144 A  i Securities Act of 1933 med senere ændringer ("Securities Act"), eller medmindre der gælder en anden undtagelse, eller det sker som led i en transaktion, der ikke er omfattet af registreringskravene i Securities Act. Ethvert udbud og salg af værdipapirer uden for USA vil ske under henvisning og under iagttagelse af Regulation S i Securities Act. De heri nævnte værdipapirer er ikke og vil ikke blive registreret i USA, Australien, Canada eller Japan og der er ingen hensigt om at udbyde værdipapirerne til offentligheden i USA. 

Denne meddelelse er udarbejdet ud fra en forudsætning om, at ethvert udbud af de heri nævnte værdipapirer i et EØS-medlemsland vil være undtaget fra prospektdirektivets krav om offentliggørelse af et prospekt i forbindelse med sådanne udbud. Oplysningerne i denne meddelelse er alene rettet mod personer i EØS-medlemslande, som har implementeret prospektdirektivet (direktiv nr. 2003/71/EF med senere ændringer, herunder direktiv nr. 2010/73/EU, i det omfang disse er implementeret i det pågældende medlemsland), og som er kvalificerede investorer ("Kvalificerede Investorer") som defineret i artikel 2, stk. 1 (e) i prospektdirektivet. I Storbritannien er oplysningerne endvidere alene rettet mod (x) Kvalificerede Investorer, der er professionelle investorer omfattet af artikel 19, stk. 5, i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 med senere ændringer ("Bekendtgørelsen") eller (y) formuende investorer omfattet af artikel 49, stk. 2 (a)-(d) i Bekendtgørelsen eller (z) øvrige personer, der lovligt kan modtage oplysningerne. 

Hverken Selskabet, de relevante Managers eller deres datterselskaber, tilknyttede selskaber, bestyrelsesmedlemmer, direktører, medarbejdere, rådgivere, repræsentanter eller andre personer påtager sig noget ansvar for eller afgiver nogen udtrykkelige eller stiltiende oplysninger eller erklæringer om korrektheden eller fuldstændigheden af oplysningerne eller udsagnene i denne meddelelse (eller om hvorvidt der er udeladt oplysninger i meddelelsen) eller af øvrige oplysninger om Selskabet eller dets associerede selskaber, uanset om oplysningerne er afgivet skriftligt eller mundtligt eller i visuel eller elektronisk form, og uanset hvordan de er tilvejebragt eller stillet til rådighed, eller for noget tab, der måtte opstå som følge af brugen af denne meddelelse eller dens indhold, eller som i øvrigt måtte opstå i forbindelse hermed. 

Denne meddelelse udgør ikke en investeringsanbefaling. Værdipapirernes kurs og værdi og de eventuelle indtægter deraf kan både stige og falde, og du kan miste hele din investering. Historiske resultater er ingen garanti for fremtidige resultater. Oplysningerne i denne meddelelse bør ikke anses for retningsgivende for fremtidige resultater. 

TypeError: Cannot read properties of undefined (reading 'url')