Skip to main contentSkip to navigationSkip to search

NKT Photonics overtager FIanium, en førende udbyder af ultrahurtige fiberlaser-systemer

31 mar 2016 08:38 |
Inside Information
TypeError: Cannot read properties of undefined (reading 'url')

Nasdaq Copenhagen
Nikolaj Plads 6
1007 København K

31. marts 2016
Meddelelse nr. 11

NKT Photonics overtager FIanium, en førende udbyder af ultrahurtige fiberlaser-systemer
NKT Photonics har indgået en aftale om overtagelse af Fianium Holdings Limited (“Fianium”), der er en førende global udbyder af ultrahurtige højeffekt-lasersystemer og med hovedkontor i Southampton, England. Købesummen udgør GBP 21 mio., svarende til cirka EUR 27 mio. Transaktionen forventes gennemført med effekt fra i dag.

Fianium fremstiller både ultrahurtige- og superkontinuum fiberlasere og har en stærk position i USA kombineret med et globalt distributionsnetværk. I 2015 realiserede Fianium en omsætning på GBP 7 mio. (cirka EUR 9 mio.) og har 54 medarbejdere.

Opkøbet vil styrke NKT Photonics’ globale markedsposition inden for ultrahurtige- og superkontinuum fiberlasere baseret på de to selskabers samlede geografiske dækning, produktionsfaciliteter og komplementære produktporteføljer. Det primære marked er forsknings- og OEM-kunder med  stigende fokus på kommercielle applikationer.

Jens Maaløe, formand for bestyrelsens NKT Photonics udvalg, siger:
- Den primære faktor for værdiskabelse i NKT Photonics er at nå kommerciel skala. Opkøbet af Fianium er ikke kun et godt strategisk match, det er også et vigtigt skridt mod at blive en førende industriel leverandør inden for Imaging & Metrology, som er NKT Photonics’ største forretningssegment.

NKT Photonics CEO Basil Garabet udtaler:
- Ved at samle NKT Photonics og Fianium komplementerer vi produktudbuddet til gavn for vores kunder. Desuden styrker vi vores kompetencer indenfor udvikling af innovative industrielle løsninger, forbedrer servicen globalt og opnår synergier inden for salg og produktion.

Opkøbet påvirker ikke NKT’s forventninger til 2016 om konsolideret flad organisk vækst og operationelt EBITDA-margin (std. metalpriser) på niveau med 9,4% realiseret i 2015. Opkøbet forventes dog at  have en positiv effekt på NKT Photonics’ finansielle udvikling i 2016.

Kontakt
Lasse Snejbjerg
Vice President
Tel. +45 2913 6607

TypeError: Cannot read properties of undefined (reading 'url')