Skip to main contentSkip to navigationSkip to search

NKT Cables får offshore kontrakt til over DKK 1 milliard

5 Apr 2016 10:07 |
Inside Information
TypeError: Cannot read properties of undefined (reading 'url')

Nasdaq Copenhagen
Nikolaj Plads 6
1007 København K

5. april 2015
Meddelelse nr. 14

NKT Cables får offshore kontrakt til over DKK 1 milliard
NKT Cables har fået kontrakten på levering af et eksportkabelsystem på 170 km 220 kV AC højspændings-søkabel til havvindmølleparken Hornsea Project One, som er ejet af DONG Energy. Hornsea Project One vil få en kapacitet på 1,2 GW og bliver dermed verdens første havvindmøllepark over 1 GW og vil forsyne over godt én million boliger i England med el.

Hornsea Project One er NKT Cables’ tredje store offshore projekt i samarbejde med DONG Energy. Havvindmølleparken placeres 120 km ud for kysten ved Yorkshire, England og kabelsystemet fra NKT Cables vil forbinde vindmølleparkens centrale kredsløb med højspændingsnettet på land samt de øvrige kredsløb via to offshore-forbindelseskabler. Vindmølleparkens elforsyning tages i brug i 2019.

For NKT Cables vil ordren have en værdi af over DKK 1 mia. (EUR 139 mio.). Kablet produceres i Køln, Tyskland fra 2017 og vil blive leveret til installation i starten af 2018.

NKT Cables CEO Michael Hedegaard Lyng udtaler:
- Vi har fået endnu en kontrakt på et stort havvindmølleprojekt fra DONG Energy. Det understreger vores position som en betydelig spiller på markedet for levering af kabler til havvindmøller og at vores kunder ser os som en stærk og troværdig partner på disse komplekse projekter. Offshore-markedet er et vigtigt segment i vores EXCELLENCE 2020 strategiplan og ordren understreger vores opfattelse af at det rummer attraktive muligheder for os i de kommende år. Samtidig sikrer ordren fuld visibilitet for hele 2017.

Siden 2010 har NKT Cables leveret højspændingssøkabler til 13 offshore havvindmølleprojekter i Mellem- og Nordeuropa.

Kontakt
Lasse Snejbjerg
Vice President
Tlf.: +45 2913 6607

TypeError: Cannot read properties of undefined (reading 'url')