Skip to main contentSkip to navigationSkip to search

NKT Cables vinder søkabelordre på DKK 595 mio.

16 Dec 2014 12:06 |
Inside Information
TypeError: Cannot read properties of undefined (reading 'url')

Nasdaq Copenhagen
Nikolaj Plads 6
1007 København K

16. december 2014 
Meddelelse nr. 18

NKT Cables har vundet ordren på levering af eksportkabelsystemerne til havvindmølleparken Race Bank, som ejes af DONG Energy. 

Ordren er nummer elleve i rækken af store havvindmølleprojekter tildelt NKT Cables siden 2010, hvor selskabet startede produktion af søkabler. 

For NKT Cables vil ordren have en værdi af ca. DKK 595 mio. (ca. EUR 80 mio.) i standard metalpriser (ca. DKK 640 mio. i markedspriser) og omfatter levering af mere end 150 km 220 kV højspændingssøkabler. Kablerne vil blive produceret i Køln, Tyskland, og første fase vil blive leveret til installation i 2016. Den anden og sidste fase vil blive leveret til installation i 2017. Ordren er betinget af, at DONG Energy træffer en endelig og bindende beslutning om investering i havvindmølleparken.

- Ordren på Race Bank projektet understreger at vores teknologi, ekspertise og avancerede faciliteter i Køln og Rotterdam værdsættes af energiselskaberne. Ordren er en anerkendelse af vores position som en yderst troværdig kabelleverandør og partner i store søkabelprojekter, siger Michael Hedegaard Lyng.

Race Bank projektet er en stor havvindmøllepark, som placeres i den sydlige del af Nordsøen, 27 km nord for Blakeney Point ud for kysten ved Norfolk. Havvindmølleparken vil få en kapacitet på op til 580 MW. 

Spørgsmål kan rettes til undertegnede på telefon 4348 2000. 

Venlig hilsen

NKT Holding A/S
Michael Hedegaard Lyng
Koncerndirektør og CFO

TypeError: Cannot read properties of undefined (reading 'url')