NKT Holding Delårsrapport 3. kvartal 2012
NASDAQ OMX København
Nikolaj Plads 6
1007 København K
Den 8. november 2012
Meddelelse nr. 20
Vedhæftet fremsendes NKT Holdings delårsrapport for 3. kvartal 2012.
NKTs omsætning faldt med 2% i 3. kvartal, mens operationelt EBITDA steg med 12%. Omsætningsudviklingen var påvirket af fortsat positiv vækst i Electricity Infrastructure i NKT Cables, mens der sås konjunktur-relateret opbremsning i væksten i Nilfisk-Advance, der dog stadig fastholder tilfredsstillende indtjening.
Omsætningen blev 3.816 mDKK i 3. kvartal, svarende til en organisk vækst på -2% sammenlignet med 3. kvartal 2011.
I de første 9 mdr. blev der realiseret en omsætning på 11.251 mDKK, svarende til en organisk vækst på -3%.
Operationelt EBITDA steg 12% til 251 mDKK i 3. kvartal, sammenlignet med 3. kvartal 2011, hvilket især var drevet af en øget bruttofortjeneste indenfor Electricity Infrastructure i NKT Cables. I sammenligningskvartalet i 2011 var produktionen indenfor Electricity Infrastructure under omlægning og lå på et væsentligt lavere niveau end nu.
For de første 9 mdr. 2012 steg operationelt EBITDA 17%, en stigning på 104 mDKK, hvoraf NKT Cables steg med 78 mDKK og Nilfisk-Advance med 21 mDKK.
Operationel EBITDA-margin i 3. kvartal opgjort i standardmetalpriser blev 8,3% (3. kvt 2011: 7,4%.).
Forventningerne for 2012 fremgår på side 1 og 5 i delårsrapporten.
Eventuelle spørgsmål bedes rettet til undertegnede på telefon 4348 2000.
Med venlig hilsen
NKT Holding A/S
Thomas Hofman-Bang
Administrerende direktør
_____________________________________________________________________________
NKT Holding A/S er et af Danmarks store industrikonglomerater med 9.100 medarbejdere pr. 31. december 2011 og en omsætning i 2011 på 15,6 mia. DKK. Koncernen omfatter NKT Cables (energisektoren), Nilfisk-Advance (rengøringsløsninger) og Photonics Group, (den optiske industri). Se mere på www.nkt.dk.