Skip to main contentSkip to navigationSkip to search

NKT Cables vinder Baltic 2 søkabelprojekt

9 Aug 2011 10:01 |
Inside Information
TypeError: Cannot read properties of undefined (reading 'url')

NKT Cables har indgået kontrakt med 50Hertz Offshore GmbH til en værdi af ca. 750 mDKK (95 mEUR) vedr. offshore vindmølleparken Baltic 2. For NKT Cables er Baltic 2 endnu et turnkey projekt der omfatter armerede højspændingssøkabler, tilbehør og installation. Kablerne vil blive produceret på fabrikken i Køln.

NASDAQ OMX København
Nikolaj Plads 6
1007 København K

Den 9. august 2011
Meddelelse nr. 12

NKT Cables vinder Baltic 2 søkabelprojekt

NKT Cables har indgået kontrakt med 50Hertz Offshore GmbH til en værdi af ca. 750 mDKK (95 mEUR) vedr. offshore vindmølleparken Baltic 2. For NKT Cables er Baltic 2 endnu et turnkey projekt der omfatter armerede højspændingssøkabler, tilbehør og installation. Kablerne vil blive produceret på fabrikken i Køln.  

Den tyske vindmøllepark Baltic 2 (tidl. Kriegers Flak) bliver placeret ca. 32 km. nord for øen Rügen i Østersøen. 80 vindmøller med en kapacitet på 288 MW vil dække et areal på 27 km2. Ca. 340.000 husholdninger vil modtage el fra vindmølleparken, som forventes at producere strøm i løbet af 2013. 

- Vi er glade for at fortsætte samarbejdet med 50Hertz Offshore GmbH. Baltic 1 var NKT Cables' første søkabelprojekt produceret på den nye fabrik i Køln, og vi har gjort nogle erfaringer, som begge parter nu vil få glæde af i Baltic 2 projektet, siger Thomas Hofman-Bang, administrerende direktør i NKT Holding. 

NKT Cables skal levere ca. 60 km 150 kV, vekselstrøms højspændingssøkabel med tre ledere. 

Yderligere information
Eventuelle spørgsmål bedes rettet til undertegnede på telefon 4348 2000.

Med venlig hilsen
NKT Holding A/S
Thomas Hofman-Bang
Administrerende direktør

NKT Cables er en del af NKT Holding. Læs mere på www.nkt.dk og www.nktcables.com

______________________________________________
NKT Holding A/S
 er et af Danmarks store industrikonglomerater med 9.200 medarbejdere og en omsætning i 2010 på 14,5 mia. DKK. Koncernen omfatter NKT Cables (energisektoren), Nilfisk-Advance (rengøringsløsninger), Photonics Group, (den optiske industri) og det 51% ejede NKT Flexibles (offshore-sektoren). Se mere på www.nkt.dk.

Files

TypeError: Cannot read properties of undefined (reading 'url')